Sjov, leg og struktur

Selvom hverdagen på Enebakken er bygget op om forudsigelige og faste rammer, skal der være plads til den spontanitet og nysgerrighed som skaber øjeblikkelig glæde, fis og ballade og giver børnene en følelse af frihed.

Men det skal også være sjovt at indgå i skemalagte aktiviteter. Hvis det ikke er sjovt er der ingen gnist til at skabe motivation og engagement. Det skal være sjovt at være her; så er det også trygt.

Dagsstrukturen på Enebakken i korte træk:
7-9 modtagelse af børn
kl 9 holder vi samling, hvor børnene tilbydes frugt og brød. Vi synger eller læser og taler om dagen/årstiden eller hvad der optager børnene.
Efter samling og frem til frokost er vi ude, næsten uanset vejret. I sommerhalvåret spiser vi udenfor. Her går vi vores daglige runde, som hurtig bliver forudsigelig for børnene. Dyrene skal fodres og bagefter er der spontane/frie/til dels valgfrie aktiviteter i haven, i vandpytter, på bakker eller i skovbunden osv.
Efter middagslure, leger vi inde eller ude alt efter årstiden.